Du har et lille problem. Det er ikke så stort endnu, men, når du kigger på dig selv i spejlet, så kan du se, at du begynder at ligne din gamle mor – lidt for meget. Der er nogle rynker omkring munden, som er begyndt at vise sig. Din mor havde dybe rynker om munden. Hun var dog ryger. Det er du ikke, så hvorfor får du de rynker – og hvad kan du gøre ved dem? Du vil gerne af med dem. Ikke fordi de sådan generer fysisk. Du synes bare, at de er grimme – og du vil ikke mindes om din mor. I skiltes jo som uvenner.
Naturlige rynker
Nu er det altså sådan, at rynker rundt omkring munden er helt naturlige. Det er ikke et fænomen, der kun rammer rygere. Det har noget at gøre med, hvordan den fine muskulatur omkring munden fungerer – og hvor aktiv den muskulatur er. Og i øvrigt: Vi kunne jo vælge at kalde lige præcist de rynker omkring munden for kysserynker – og ikke for rygerynker, sådan som vi normalt tænker på dem.
Rynkerne fremkommer, fordi musklerne er aktive. Når de trækker sig sammen, trækker de også i huden. Og jo ældre vi bliver, desto mindre spændstig bliver huden – og derfor får vi rynker. Nogle mennesker har mange og dybe rynker. Andre har færre rynker. Men du kan være sikker på, at alle – alle! – får rynker.
En rynkebehandling er besluttet
Ok, du har besluttet, at der skal gøres noget ved rynkerne omkring munden. Kysserynkerne skal væk. Det er du bare slet ikke i tvivl om. Du vil have en rynkebehandling som her, og du vil hellere have den nu, end om et år, hvor rynkerne måske er blevet dybere.
Det er helt ok. Fint. Du skal bare sørge for, at du kommer i behandling det rigtige sted. Det må du love mig. Ja, jeg er ikke din mor. Men når vi taler om at fjerne rynker, så skal der altså lidt mere kundskab, viden og erfaring til, end bare at kunne sprøjte en filler ind under huden med en tynd lille kanyle.
Du skal derfor sørge for, at du kommer til en speciallæge, der har erfaring med at fjerne rynker.
Mere end bare fillers
Som sagt handler det ikke kun om, at du får lagt fillers ind under huden. Det kan være lidt mere kompliceret. Og det har i høj grad noget at gøre med, at lægen skal kunne følge med i og se, om du har stor muskelaktivitet omkring munden. (Nej, du behøver bestemt ikke at afholde dig fra at kysse.)
Du skal derfor også være forberedt på, at det kan tage noget tid, inden du egentlig kan se resultater af den rynkebehandling, du får. Det kan sagtens tænkes, at du skal have en behandling, der kombinerer forskellige behandlinger.
Det er noget, som du og din læge skal tale om, inden I beslutter, hvordan behandlingen skal være. Det kan nemlig godt tænkes, at det ikke kun handler om, at du skal have nogle rynker omkring munden fjernet. Det kan være, at du måske skal have et lille løft ved mundvigene.