Elsk Danmark i sommerhus

I de sidste par år har vi lært at sætte pris på den skønne danske natur. Vi har opdaget, hvor forvrænget vores idé om dette kedelige flade land, har været. Og nogle af os – især dem, der kommer fra Frederiksberg, har besluttet sig for at investere i et nyt sommerhus / fritidshus. Danmarks Statistik fortæller, at i andet kvartal i 2020 steg antallet af solgte sommerhuse med 90% i forhold til samme kvartal i 2019! Og ja, de fleste nye sommerhusejere kommer faktisk fra Frederiksberg*. Det er ikke en joke.

Pandemien har haft stor effekt

Det fortæller, at vi har lært noget af pandemien, som dog også har ført en krise med sig: En forsyningskrise. En del af de sommerhuse, som blev solgt, har sikkert været gamle og nedslidte. Og som vi alle ved, så stiger vores krav til vores boliger. Vi vil have, at de skal være energirigtige, miljøvenlige, og at vi også kan få den komfort, som vi har brug for. Ikke noget med små kolde værelser, der knap nok er store nok til, at der kan stå en seng i dem. Derfor vil der givetvis være mange nye sommerhusejere, som i de kommende år vil udvide deres investering med renoveringer af sommerhuset, de købte. Eller de vil simpelthen bygge et nyt sommerhus i det gamle hus’ sted – som dem her. Det kan selvfølgelig tage tid. Netop fordi vi har en forsyningskrise. Og i tillæg til det også en energikrise.

Energivenlige huse og ferie

Så de nye sommerhuse skal absolut være energirigtige. Og hvad vil det sige, at et nyt sommerhus er energirigtigt? Det vil først og fremmest sige, at det er godt isoleret. Det gælder både gulvet, murene og loftet. Det kan også vedrøre vinduerne. Man kan jo få energivinduer i dag, som faktisk fungerer isolerende. Det vil også sige, at der ikke skal indlægges varme, der baserer sig på olie eller gas. Det vil kunne betyde, at der skal lægges fjernvarme ind, som er baseret på bæredygtige energikilder – fx vand og vind.

Det kan også betyde, at vi vil se mange flere nye sommerhuse, som ikke er særligt store – sådan kvadratmetermæssigt. Udfordringen bliver derfor, at nye sommerhuse skal være små, men funktionelle. Samtidigt skal de danne ramme om familiers ferier og weekender, hvor fritiden skal bruges til fest, hygge, naturoplevelser og brætspil i regnvejr.

Store krav til nye sommerhuse

Det er store krav til arkitekterne og ingeniørerne. Men de kan løse opgaven. Så, hvis du skal have nyt sommerhus, så bør du først kortlægge jeres behov. Du bør tale med et specialiseret firma, der har erfaring med at bygge lækre sommerhuse, men som også formår at omstille sig til de nye krav, vi har til vores sommerhuse. Sådan et firma vil helt sikkert også kunne rådgive om alle nye lovkrav, der er til sommerhusbyggerier. De ændrer sig nemlig også hele tiden.

*Kilde: Danmarks Statistik: I absolutte tal var der flest købere fra Københavns Kommune.
Men i forhold til pr. 10.000 indbyggere, så var der flest sommerhuskøbere fra Frederiksberg. Nemlig 37 pr. 10.000 indbyggere. Gentofte Kommune lå på andenpladsen med 34 nye sommerhusejere pr. 10.000 indbyggere.