I skal flytte sammen. I en herskabelig lejlighed inde i city. Det bliver en spændende udfordring. Det bliver nok også lidt af en prøvelse for forholdet imellem jer. I er jo voksne mennesker. Lidt oppe i 40’erne begge to. Der er nogle erfaringer – gode og dårlige – som I ved, at I skal slås med. Men ikke desto mindre, så har I valgt at bygge et nyt liv op – sammen.
Så er der solgt
Du har fået solgt din lejlighed ude på Østerbro. Det var en god handel. Du er glad og har overskud. Din kæreste har det lidt svært med at komme af med sin lejlighed på Frederiksberg. Den er for dyr. Det siger alle. Men hun giver ikke nedslag. Hun har i forvejen en gæld, der er enorm. Og nu, hvor I flytter sammen, så er det vigtigt for hende, at hun ikke fylder sine økonomiske problemer over på dig. Det respekterer du. Men alligevel. Hvis hun kunne give et lille nedslag i prisen, så ville hun kunne komme af med lejligheden og I kunne komme videre. Du har forsøgt at tale med hende om det fornuftige i at give det lille nedslag. Der har jo været mange interesserede købere. Men når de mærker, at der ikke er grundlag for at forhandle, så bevæger de sig videre til den næste lejlighed.
Din egen låsesmed
Hendes argument for ikke at ville give nedslag i prisen er, at hun har lige brugt en formue på at sætte hele lejligheden i stand. Det ved du godt, at hun har. Hun har måttet tale med håndværkere, der aldrig overholdt aftalerne, hun har måttet bruge tonsvis af energi på at vælge farver til væggene, hårde hvidevarer i køkkenet mv. Og da du gav hende et telefonnummer til en låsesmed på Frederiksberg, så hun nemt kunne kontakte ham for at få sat sikkerhedslåse i dørene til lejligheden, var det lige før, at du fortalte hende, at du ikke gad hende mere. Hun blev stikhamrende tosset. Gal over, at du tillod dig at tage et initiativ på hendes vegne.
Temperament som en napolitaner
Ja hun er hidsig. Det er jo derfor, du holder af hende. Temperamentet. Men altså. Lidt forståelse for, at I skal videre – nu – det lader det ikke til, at hun har. Da du så fik et opkald fra hende dagen efter, du havde givet hende telefonnummeret, tilgav du hende hendes vredesudbrud. Hun havde jo faktisk taget imod din lille seddel med et navn og et nummer på den bedste låsesmed på Frederiksberg – og hun havde brugt det. Låsesmeden var hurtig. Han kom en uge senere, og hjalp hende med at få sat nye sikkerhedslåse i døren. Det medvirkede faktisk til, at hendes forsikringsselskab opgraderede hendes forsikring.
Det betragter hun som et plus på hendes konto i en bolighandel. Men det kan hun jo slet ikke regne med, at en køber synes, det er. Ved hun slet ikke det? Hun ved det godt. Hun er bare hunderæd. Det er et stort skridt for hende at skulle flytte væk fra den lejlighed, hvor hun har boet i mere end 20 år.