Fyn rundt på efterskole

Vi har fået et uventet besøg. Det er min bror og hans familie. Hans kone og de to små børn er forfærdeligt søde, så vi er ved at dække op til søndagsfrokosten. Med alt, hvad vi nu har i køleskabet. Min svigerinde er ved at lave en god salat. Selv står jeg ved komfuret og forøger at lave noget, der skal ligne en kinesisk ret med stegte ris. Rejerne blev tøet op i lynfart. Ind under vandhanen med varmt vand. Frem med løg og æg.

Hygge med lidt at drikke

Min mand har lige hentet nogle øl nede i supermarkedet, og han huskede at tage cola med til børnene. De får lov til at drikke sodavand én gang om ugen. Han og min bror har sat sig ind i stuen med hver sin øl. De har lovet at kigge efter børnene. Heldigvis er min brors to små børn store nok til, at vores den yngste gider at lege med dem. Så det lader til, at det går fint.

Vi kan godt høre, at der bliver løbet og hoppet og sprunget rundt inde i stuen. Jeg tror, at ungerne har gang i sådan et opvisningsprogram for mændene. Noget med vejrmøller og krumspring. Fint, hvis de får noget af al energien ud af kroppen, inden vi sætter os til bords.

Baaring Efterskole

Jeg kan høre min yngste nevø spørge min yngste søn om, hvor hans storebror er henne. Den lille dreng får det korte svar: ”Han er på Baaring Efterskole på Fyn!” Den lille spørger ikke mere om det. Krumspringene fortsætter. De har det fint. Der er ikke sket nogen ulykker endnu. På et tidspunkt falder der lidt ro på den inde i stuen. Jeg er ved at være færdig med risene. Min svigerinde har dækket bordet. Alt er klar. Jeg serverer risene. Vi sætter os til bords. Der bliver spist og skålet. Det er bare hyggeligt at få uventet besøg. Det er faktisk også længe siden, at vi har set min bror og hans familie.
På et tidspunkt spørger ungerne, om de må sætte sig op og se en film. De får lov.

Det med efterskole og Fyn

Vi voksne bliver siddende ved bordet og sludrer. Min bror fortæller mig, at jeg slet ikke har sagt noget om, at vores ældste søn skulle på efterskole på Fyn. Jeg forklarer ham, at det var sådan en meget hurtig beslutning vi tog i fællesskab med ham. Han ville gerne væk fra bøgerne og den almindelige folkeskole. Så vi fandt ud af, hvad han kunne tænke sig at bruge meget tid på. Og vi var heldige at finde en efterskole, der tilbyder fag i det, han er glad for: Musik.

Min svigerinde spørger sødt ind til, om det ikke har været svært at lade ham rejse dertil alene. Og her må jeg jo indrømme, at jo, det har været svært for mig at forstå, at min søn er gammel nok til at kunne bo væk herfra. Men det er også rart at vide, at han har det godt og er glad og faktisk kan fortsætte direkte i gymnasiet eller 10. klasse, når opholdet på efterskolen er overstået.