Forleden så jeg en virkelig dårlig udsendelse på dansk tv. Det er noget, jeg en gang imellem gør, fordi jeg savner at høre det danske sprog. Som udenlandsdansker i et land, hvor vi er 5 danskere, der bor med meget lang afstand imellem os, er det et af de få midler, jeg har, som jeg bruger til at holde mit gamle, stolte sprog ved lige med. (Og så læser jeg også danske aviser – men skuffes ofte over, hvor dårligt journalister staver. Kære journalister – vil i ikke bruge lidt tid på at lære grammatikken ordentligt – den der med nutids-r’et især!)
Gentofte
Nå, men den her udsendelse forsøgte at fremstille Gentofte kommune som en ganske almindelig kommune – på trods af at den har de laveste ejendomsskatter og de højeste huspriser i landet! Der var interviews med borgmesteren med ansatte på forskellige kommunale institutioner, og der blev faktisk malet et sympatisk billede af kommunen. Det må jeg indrømme. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Bagved det sympatiske billede er der helt almindelige mennesker – det ved jeg godt. Der er også ualmindelige mennesker. De fleste er sikkert som du og jeg: De forsøger at få hverdagen til at rulle fredeligt. De spiser sundt, de motionerer. Dyrker deres fritidsinteresser. De bor i lejlighedskomplekser. Ikke i de her store gamle villaer, der ligger ved kysten. De leder efter en vinduespudser i Gentofte, når tiden er knap, og de ikke kan nå det hele selv, fordi der skal tjenes penge.
Vinduespudser i Hellerup
Alligevel så blev der ikke vist et eneste nærbillede af et lejlighedskompleks. Der blev ikke lavet interview med en almindelig borger i Gentofte. Der blev vist billeder fra de meget smukke strandvejskvarterer, der strækker sig imellem Hellerup og Skovshoved. Og ja, jeg ved da godt, at de fleste af ejendommene der, er ejet af rige mennesker, der har råd til at hyre en vinduespudser i Hellerup når som helst, eller af store organisationer og stærke virksomheder. Så alt i alt: Min vurdering af den udsendelse var, at det var tidsspilde for mig at se den. Den gav mig et alt for idyllisk billede af en særlig kommune. Den fortalte mig alle solstrålehistorierne, som trods min negative indstilling også kommer almindelige borgere i Gentofte til gode.
Emnet
Den berørte emnet om tyverier og indbrud. Viste noget om et kommunalt initiativ, som går ud på, at man kommer hinanden ved og holder øje med sine naboer, så antallet af tyverier kan nedbringes. Den viste mig intet om, at i områderne, der ligger tæt på nordvest området, er der store problemer med bandekrige. Den viste mig ikke noget om, hvordan svært gangbesværede kommer rundt til forskellige aktiviteter. Den viste mig intet om, at der faktisk er mennesker, der har det meget økonomisk svært – også selv om de bor i Gentofte. Udsendelsen nævnte ikke noget som helst om tilbud til unge med alkoholproblemer. Den nævnte intet om, at der også er mangel på personale i dagplejen i Gentofte. Kort sagt: Rent fordummende – måske endda leflende – underholdning. Meget trist. At danske borgeres skattekroner bliver brugt til den slags udsendelser.