Foråret er så småt ved at komme. Du har planlagt at bruge noget af påskeferien på at få repareret taget ovre på den gamle lade. Der er nogle tegl, som skal skiftes ud. Men det er lidt farligt for dig at klatre op på taget via den gamle træstige. Du har derfor tænkt, at du skal leje et lille stillads, så du kan arbejde oppe på taget i sikkerhed. Det koster lidt penge, som du egentlig ikke har. Men hellere betale for sikkerheden end at tage en risiko. Og byggepladserne summer af liv.
Byggepladselevator?
Dit budget er stramt, men du har erfaring fra dengang, du arbejdede som murer, og du kan se, at hvis du arbejder fuld tid på taget, så kan du være færdig på tre dage. Og her er det så, at du er lidt i tvivl: Er det pengene værd også at leje en byggepladselevator i tre dage? Der skal jo hejses en hel del tegl op. Og kan du i det hele taget leje en materialeplatform i så få dage? Det er jo ikke et kæmpestort projekt, du har gang i. Så, du kan ikke stille firmaet, der udlejer forskellige byggehejs, en stor kontrakt i udsigt.
Du er meget fristet til at kontakte firmaet, som du har hørt om. Du kunne da spørge dem om deres vilkår. Og hvor meget det ville koste. Det kan måske blive lidt dyrt, men det vil muligvis kunne betale sig, at du lejer et lille byggehejs. Det vil sikre, at du ikke bliver totalt udmattet af at slæbe tegl op til taget. Og det er jo også noget, som du skal tænke på. Du er jo familiefar, og påsken skal da ikke kun bruges på, at du reparerer et gammelt tag på laden.
Du beslutter at være lidt ligeglad med omkostningerne. Du sparer jo også udgiften til mureren, fordi du selv kan udføre arbejdet.
Det grønne regnskab med CO2
Der er mange ingeniører og arkitekter, som bøvler med at regne deres byggeprojekters CO2-udslip ud. De ved, at de skal overholde nogle bestemte regler, som indtrådte her efter nytåret 2023. Og ja, selvom reglerne gælder selve bygningerne, så er der jo også værdi i at kunne fortælle at selve byggeriet sker med omtanke for miljøet. Det handler derfor ikke kun om at bygge med genbrugsmaterialer og energieffektivt. Det handler også om, at nogle af de værktøjer, der bruges, bruger mindst muligt energi – eller på en anden måde sørger for at CO2-udslippet formindskes.
Firmaer med udlejning af byggehejs
Hvad tænker du specielt på, spørger du? Jo, jeg tænker på de her industrihejs, som ofte anvendes i større byggerier. De er jo faktisk værktøj, men de kræver strøm for at kunne virke.
Og elektricitetsforbruget påvirker CO2-udslippet. Er de der industrihejs så ikke i virkeligheden farlige for miljøet? Det behøver de ikke at være. Eller sagt anderledes: Deres forbrug kan neutraliseres på CO2-regnskabet. Der er nemlig sådan, at firmaer, der udlejer byggehejs ofte indgår aftaler med producenterne af hejsene om, at når de køber et hejs, så bliver der plantet træer et eller andet sted.
Og: Et træs levetid er i gennemsnit 30 år. Et byggehejs’ levetid er 15 år. Derfor bliver hejsets CO2-aftryk neutraliseret, da træerne kompenserer for udslippet. Og det gør de i dobbelt så lang tid, som hejset er i brug! Vi kan sige, at et industrihejs’ CO2-udslip går i minus. Og det er jo dér, vi skal hen.
Dette er et eksempel på, hvordan CO2-udslippet kan nedbringes i byggeprocessen. Det er dog ret kompliceret at holde styr på, hvordan og hvorledes værktøj og hjælpemidler i byggeriet produceres. Der mangler simpelthen data og informationer.
Men eksisterer der oplysninger, sådan som i eksemplet her med et byggehejs, så er det værdifuldt for bygherrer at kunne videregive dem til økonomerne, så de kan regne hele byggeriets CO2-udslip ud.
