Mallorca kun med håndbagage

Ja, det er det sikkert, hvis du er en mand, men vi kvinder har tit brug for mere tøj, sko og også produkter. Men er det mon muligt, hvis vi tænker os om og pakker smart? Det ville jo være rart at droppe den store tunge kuffert og ikke udsætte os selv for risikoen for, at den bliver væk.

Billigt at rejse til Mallorca

Jeg har netop købt billige flybilletter til Mallorca og skal være der 10 dage. Jeg har sat mig for, at det skal være min jomfrutur for så vidt angår at rejse kun med en carry on. Der er jo varmt lige nu, så jeg skal kun have sommertøj med, som jo fylder mindre.

Jeg har researchet lidt tips og trick til, hvordan du som kvinde kan rejse kun med en carry on og stadig have alt det med, du har brug for:

Basis garderobe

Først og fremmest skal du have skabt en basisgarderobe. Uden den vil du altid tage for meget med. Når du danner en basisgarderobe, skal du have følgende for øje:

  • Hver del skal kunne bruges til forskellige lejligheder.
  • Alle dele skal matche med hinanden.
  • Alle farver skal passe sammen.
  • Sko skal være i neutrale farver og passe til alle dine sæt.
  • Husk at tænke på vejret.

Har du valgt dine dele rigtigt, er der ingen grænser for, hvor mange sæt du kan lave ud af det.

Toiletsager

Du har faktisk slet ikke brug for så meget, hvis du tænker dig om:

  • Find 2-i-1 produkter – fx shampoo og conditioner.
  • Hold dig til basis rutiner, og gør det enkelt – det er jo ikke så lang tid, så du kan gå tilbage til dine rutiner, når du kommer hjem igen.
  • Erstat fx brun creme med pudder osv. – det er ikke en væske og tager således ikke plads i din lille taske med væsker.