Jeg har en plan. Jeg ved ikke helt, om den kan realiseres endnu. Det irriterer mig grusomt, at jeg ikke ved det. Jeg er nemlig god til at planlægge, så tingene lykkes. Men denne gang må jeg indrømme, at en usynlig fjende er meget stærk. Corona. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke eller sige ordet mere. Men den er her. Og den har godt fat i os. Og det betyder jo, at vi ikke må forsamle os i større grupper. Og min plan går jo netop ud på, at vi skal have hele holdet samlet. Til en stor personalefest. Jeg har en plan om, at vi skal holde et flot firmaarrangement på et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren. Egentlig havde jeg håbet, at det kunne blive nu her lige omkring påske, men det ser ikke ud til, at det vil lykkes foreløbigt.
Hjemmearbejde slider
Min plan er, at alle, der har holdt ud i de sidste mange måneder med hjemmearbejde, skal vide, hvor meget jeg værdsætter deres indsats og input til, hvordan vi får tingene til at fungere, selvom vi ikke kan være på kontoret sammen. De har kæmpet med deres egne problemer. De har arbejdet hjemmefra som små heste. De har haft problemer på hjemmefronten med partnere og ægtefæller, der også har skullet arbejde hjemmefra. De har haft problemer med børn, der har skullet modtage fjernundervisning. De har gået op og ned i de samme rum med de samme mennesker i mange måneder. De trænger til nye rammer.
Teambuilding i det fynske
Nye indtryk. – Og det gør deres familier også. Så måske skal min plan udvides: Firmaarrangementet skal ikke bare være en af de der traditionelle personalefester, hvor man inkluderer nogle sjove teambuilding-aktiviteter – og meget gerne teambuilding på Fyn faktisk. Jeg kunne sådan set godt forestille mig, at jeg beder alle mine medarbejdere om at rykke en weekend ud af kalenderen. Aflyse alle deres planer for den weekend og, så tage på firmaweekend sammen med alle os andre – med familier, partnere, børn og kæledyr. Måske skal vi lave noget med et ophold på et stort landsted. Et sted, hvor der kan være aktiviteter, der både sigter på teambuilding og på sjove aktiviteter, så alle kan være med. Børn og voksne. Det kunne faktisk blive spændende. Og lærerigt. Man ved jo aldrig, om min økonomichefs søn har et skjult talent for et eller andet. Og mine medarbejdere ved jo slet ikke, at jeg faktisk er ret god til at spille på banjo.
Masser af muligheder
Ja, jeg vil undersøge mulighederne. Og jeg tror, jeg vil starte med at kontakte firmaet – https://goteam.dk/ – som har hjulpet mig tidligere med firmaarrangementerne. De har erfaringen. Og jeg er sikker på, at de også har erfaring med at lave aktiviteter for børn i alle aldre. Det er måske ikke deres speciale, men jeg kunne sådan set godt forestille mig, at de vil tage udfordringen op. Og ja, jeg mener det virkeligt. Bag alle mine gode medarbejdere står deres familier og kærester. Skal de ikke også vide, at jeg er glad for, at de har været der for mine medarbejdere under denne krise?