Hvornår bliver jeg stor nok til, at vi skal handle i den her butik, spurgte Jacob på ni år mig, da vi i går var inde i byen og gik lidt rundt og kiggede på vinduer, efter at vi havde fået købt det par cowboybukser til Jacob, som min kone havde bedt mig om.
Specialbutik med store størrelser
I første omgang studsede jeg noget over hans spørgsmål, for der er tale om en specialforretning med tøj i store størrelser til voksne. Men så fik jeg øje på et skilt i det ene forretningsvinduer, hvor der blev reklameret med ”tøj til store drenge”. Det var tydeligt, at Jacob havde opfattet det med drenge helt bogstaveligt.
Til daglig kender vi jo især disse to fremragende specialbutikker på nettet:
Store mænd og piger
Så jeg måtte i gang med at forklare ham, at man i nogle sammenhænge godt kan kalde voksne mænd for drenge, og så viste jeg ham skiltet i et andet vindue, hvor der blev reklameret med ”tøj til store piger”. Jeg forklarede ham, at der i virkeligheden var tale om tøj til store kvinder, og at det altså ikke drejede sig så meget om høje kvinder men om kvinder, der er lige lovligt tykke.
Der gik åbenbart en prås op for Jacob, for han kom i hvert fald med en bemærkning om, at så var det vel det samme, som når jeg siger ”min dejlige tøs” til hans mor, hvilket jeg jo kunne bekræfte.
Men det var nu ikke kun det sproglige, der interesserede Jacob, for han var meget fascineret af det tøj, der var hængt til skue i vinduerne. Han havde vist aldrig set tøj i de størrelser før, for både hans mor og jeg selv er ganske almindelige af bygning. Han stod benovet og kiggede på et par jakker i store størrelser, og jeg må da også indrømme, at de størrelsesmæssigt faktisk lignede noget, man kunne lave et telt ud af.
Det kneb lidt for Jacob at erkende, at der er mænd, der er så store, at de skal have tøj i de størrelser, der var udstillet. Han har selvfølgelig set store mænd gå på gaden, men han har nok aldrig tænkt over, at de også har behov for noget tøj i meget store størrelser. Jeg funderede lidt over det pudsige i, at drengen på den måde fik sat nogle ting i rigtig sammenhæng, blot fordi man går forbi en forretning med tøj til store mænd.
Leggings
Det var ved at være tid til at komme tilbage til bilen og køre hjem, men på vej videre ned ad gågaden fik Jacob øje på endnu noget udstillet tøj, som fik ham til at spærre øjnene op. I det sidste af forretningens vinduer var der nemlig udstillet tre par leggings i store størrelser. De var alle tre hængt op på hvert sit stativ og bredt ud i fuld bredde, og ja, de var meget brede, så jeg forstod godt, at Jacob spærrede øjnene lidt op.
Han blev en anelse bramfri og sagde rent ud, at han var glad for, at hans mor ikke har en bagdel, der passer til sådan nogle leggings, og det kan jeg bestemt give ham ret i.