Svigermor med fart på

Min svigermor har fået mod på livet igen. Det er en utrolig forandring, der er sket med hende i løbet af de sidste par uger.  Indtil da var hun lidt sur og bitter. Men nu er hun glad og har fundet sin gode humør frem.

Syg ret længe

Hun har været syg i ret lang tid. Det er noget med lungerne. På et tidspunkt var hun ved at give op og ville dårligt nok stå op om morgenen. Vi havde en sygeplejerske til at hjælpe hende med at komme op, få bad, og tøj på. Men det er ikke nødvendigt længere. Efter at hun har fået en rollator, som er nem at håndtere for hende, føler hun sig sikker og tør godt bevæge sig, uden at der er støtte fra en professionel. Hun fik den her: https://senior24.dk/4-rollator

Bange for at falde

Det var ellers problemet. Hun turde simpelthen ikke bevæge sig af skræk for at falde, og ikke selv kunne komme op igen. Den angst har hun ligesom kastet af sig. Det er rigtigt rart at se hende selv gå ud i køkkenet og hente en kop kaffe.

Min husbond er glad. Han var overbevist om, at hun ikke ville komme ud af sygesengen. Men da vi talte med sygeplejersken om det, og hun sagde, at det måske ville være en god idé, hvis vi købte rollatoren til hende, lyttede han.

Så vi købte en indendørs rollator, som min svigermor nu er blevet rigtig glad for.
Hun har stadig ikke helt modet til at komme udendørs. Men vi håber på, at hun en dejlig sommerdag vil se, at det kan hun sagtens. Måske med hjælp af en rampe.

Motionen er godt for hende

Lægen, der tilser hende, siger også, at det er godt, at hun får motion og bevæger sig. Det hjælper både på musklerne og på vejrtrækningen. Han er overbevist om, at hun på et eller andet tidspunkt også bliver stærk nok til at kunne gå en lille tur udenfor.