Typer af angst

Der vil – på et eller andet tidspunkt i dit liv – opstå angst hos dig. Det kan være angst for slanger og krybdyr. Det kan være angst for at blive efterladt. Det kan være angst for at dø. Det sidste er naturligvis det værste, du kan komme ud for.  Men det sker. Det vil ske. Og det har måske noget at gøre med, at døden er et mysterium for os. Vi ved ikke, hvad død er. Vi ved, hvad en død krop er. Det kan vi måle. Vi kan føle det. Intet åndedræt. En kold krop med ubehageligt bleg hud og udtryksløshed. Dødsangst er meget almindelig. Forståeligt nok. Vi står alle overfor tanker om døden på et tidspunkt.

Svært at håndtere

Det kan også være meget svært at håndtere vores dødsangst. Vi ved godt, at vi kan være urimelige at omgås, hvis vi har angst. Vi ved dog sjældent, hvad vi kan gøre for at behandle denne form for angst, som er meget stærk og som kan påvirke os i negative retninger i meget lang tid. Ofte er denne type ”målrettet” angst endnu mere opslidende end for eksempel generaliseret angst – læs om det her.

Medmindre du er en af dem, der bare kan acceptere, at døden ikke er andet end et spændende nyt skridt ind i en anden tilværelse eller verden, så bør du søge behandling for din dødsangst. Det er nemlig sådan at dødsangst kan føre andre sygdomme med sig. Netop fordi vi har at gøre med en angstform, der ofte er meget dominerende for vores hverdag. Den kan udmønte sig i en voldsom depression. Den kan udmønte sig i psykiske sygdomme. Angst i sig selv er ikke en sygdom.

En psykisk tilstand

Det er en psykisk tilstand, som din krop og dit sind befinder sig i. Behandling af dødsangst handler derfor om at få dit sind og din krop væk fra den stærke følelse, som bevirker, at du ikke fungerer godt – fysisk og psykisk. Det kan være svært at komme af med sin angst. Men det er absolut ikke umuligt. Og det er bedre at gøre noget ved angsten tidligt. Du skal derfor ikke vente med at kontakte en behandler. Om det er en psykoterapeut eller en læge er sådan set lige meget. Du skal i behandling, hvis du har symptomer på dødsangst.

Blandt symptomerne på denne meget stærke form for angst kan være: Dårlig søvn, hovedpine, manglende koncentrationsevne, maveproblemer, angst og nervøsitet for at være alene, humørsvingninger, som ikke kan forklares mv. Som du kan se, kan symptomer på dødsangst være mange – og de kommer selvfølgelig ikke på samme tid.

Du får heller ikke alle symptomerne. Det kan være, at du ’kun’ ligger søvnløs i månedsvis og tænker på døden. Men det kan også tænkes, at du pludseligt oplever, at du slet ikke kan holde ud at være alene hjemme – bare i en lille times tid. Det er slet ikke ualmindeligt. Mennesker med dødsangst har det forfærdeligt svært – og de skal have hjælp til at komme af med den angst – hurtigst muligt. De skal dog også have lov til at få den nødvendige tid til at komme væk fra angsten, så de kan fortsætte deres liv.

Angst for eksamener

En helt anden form for angst, som især yngre kender til, er det, der kaldes for eksamensangst. Ikke så invaliderende – men dog et ganske alvorligt problem for mange. Læs mere her om, hvordan stress kan opstå af angst.